Kong Løve er ensom. Han vil så gerne have en ven, men alle i byen er bange for ham. Indtil en lille pige får en idé. Billedbog for 4-6-årige.
Kong Løve kigger ud over sin by. Han kan se, at alle er lykkelige. Selv er han ikke så glad, og det går op for ham, at han savner en ven. Derfor forsøger han at komme i kontakt med byens beboere. Desværre misforstår de hans "hallo" og tror, han brøler af dem. Når han vinker, ser de kun hans skarpe kløer, og når han smiler, tror de, han vil bide dem med sine skarpe tænder. Alle i byen synes, at Kong Løve er farlig. Indtil en dag, hvor en lille pige får en idé. Faktisk er hun også bange for Kong Løve, men hun tror også, at hun forstår ham, og derfor beslutter hun sig for at blive hans ven.
En fin, lille billedbog med et vigtigt budskab. Med sine ganske få ord får forfatteren fortalt en vigtig historie om venskab med én, der måske er lidt larmende men inderst inde har et stort, varmt hjerte - én, der faktisk bare savner en ven! Historien er gennemillustreret med fine, humoristiske og farverige tegninger.
Om samme emne findes fx Man må ikke spise sine klassekammeraterIkke så voldsom, Lille Dino! eller Ikke så voldsom, Lille Dino!Om samme emne findes fx Man må ikke spise sine klassekammerater eller .