Books / fiction for children / roman

Kong Midas og guldet


Description


Da Kong Midas får evnen til at gøre alt hvad han rører ved til guld, siger han ja. Han glemmer, at vandet og brødet, ja selv hans elskede datter Gyldenlok, også bliver til guld.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 1998

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 28. Sep. 1998

En god genfortælling af det græske sagn om den frygiske konge. Kong Midas bor på et smukt slot omkranset af en dejlig have. En dejlig datter har han også, så han er en lykkelig mand. Men som tiden går bliver han besat af ønsket om at eje mere guld. En dag kommer der en fremmed som vil opfylde et ønske for kong Midas. Kongen ønsker at alt hvad han rører ved skal blive til guld. Næste dag er ønsket opfyldt, og i begyndelsen er kongen begejstret, men han finder snart ud af at guld ikke er alt, og da han også forvandler sin elskede datter til guld bliver han dybt ulykkelig. Den fremmede vender tilbage, og Midas må over for ham erkende at han har fejlet. Han får sin have og sin elskede datter tilbage. Teksten, der er let at læse, er delt i små kapitler hvilket yderligere letter adgangen til indholdet. Bogen kan læses fra 4. klasse men er også velegnet til højtlæsning for de mindste elever. Morsomme og tidløse illustrationer støtter teksten. Forfatteren har skrevet mange læsepædagogisk velbearbejdede titler til skolebiblioteket - især for større børn. Historien om kong Midas kan findes i flere udgaver bl.a. Lynne Reid Banks' Eventyret om kong Midas (1994) og i Geraldine McCaughreans Græske myter (1992).


The libraries' assessment

d. 28. Sep. 1998

By

By

Lars Aagaard

d. 28. Sep. 1998

For voksne på et tidligt dansk-niveau og for unge og store børn med nedsat læseevne har den særdeles ferme Kirsten Ahlburg lavet en god og anvendelig version af det kendte eventyr. En enkel komposition med et lineært forløb og en meget tydelig fortællemåde går hånd i hånd med opsætningen af de tolv kapitler i en smal, men voksen klumme - ikke for store bogstaver. Rasmus Sand Høyers syv kultegninger er realistiske og humoristiske og understøtter tekstens eventyrunivers. Det moralske sigte med historien er det bærende element: Midas rammes af sin egen begærlighed på sit kæreste, datteren Gyldenlok, og når til erkendelse af, at fundamentale livsfornødenheder som vand og brød langt overgår guldet i betydning for et menneske, på samme måde som et kærligt levende hjerte. Internationalt kendte eventyr er velegnede til bøger af denne type: mange voksne kender dem i forvejen og lettes i tilegnelsen, og børnene bør kende dem.