"Jeg skulle være blevet i Østen." Sådan lyder det, når Philip Tafdrup Jørgensen genfortæller bedstefars livshistorier fra før verden gik af lave. For læsere med forkærlighed for lune og tankevækkende skildringer af et grovkornet levned.
Forfatteren, der er søn af Pia Tafdrup og Bo Hakon Jørgensen, har i en blanding af biografi og fiktion samlet en række anekdoter fra bedstefar Hans-Carls liv. Bedstefar er en selfmade man, der nyder at være i centrum. Den gamle maskinmester og reserveløjtnant i Søværnet oplevede i sin ungdom at "sejle på Østen," og han længes efter de gode gamle dage på søen. Drømmen om at blive koloniherre i Fjernøsten blev erstattet med et liv i forstadens rækkehus med kone, børn og en række på hinanden følgende schnauzer-hunde, der alle bærer navnet Puk. Bedstefars anekdoter fortælles i små kapitler på et par sider hver, og de kan læses uafhængigt af hinanden.
Forfatteren reflekterer på en tankevækkende facon over forskellene mellem generationer. De detaljerede skildringer af bedstefars daglige gøremål især gør bogen nærværende og levende, og den er svær at lægge fra sig, når man først er i gang.
Historierne minder om Skrøner fra et værftDet bli'r ikke bedreGnavne gamle mænd. Samme humor som i bøger af Erlend Loe og Jonas Jonasson samt filmene Det bli'r ikke bedre og Gnavne gamle mændHistorierne minder om Skrøner fra et værft. Samme humor som i bøger af Erlend Loe og Jonas Jonasson samt filmene og Gnavne gamle mændHistorierne minder om Skrøner fra et værft. Samme humor som i bøger af Erlend Loe og Jonas Jonasson samt filmene Det bli'r ikke bedre og .