Books / fiction for children

Konrad og Katinka - dengang Konrad og Katinkas far begyndte at skynde sig langsomt


Description


Billedbog. Konrad og Katinkas far har altid travlt. Men en dag brækker han benet og lærer, at man ikke altid skal skynde sig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2016

By

By

Louise Urban Andersen

d. 18. Aug. 2016

Tvillingerne Konrad og Katinka kommer ud for en række situationer, der lærer dem, hvordan man skal begå sig. For de 3-5-årige.

Hundebøll og Thorhauge har en række udgivelser bag sig, men det er første gang, de udgiver billedbøger. Bøgerne om tvillingerne Konrad og Katinka følger et fælles mønster. Første halvdel af bogen beskriver en række situationer, som de fleste børn kommer til at stå i. Herefter formidles moralen, og den sidste halvdel af bogen "genspiller" første halvdels situationer, blot med den ændring, at der er taget ved lære, således at problemerne løses. Eksempelvis i "Dengang Konrad og Katinka troede, at nej betød ja", hvor tvillingerne ikke rigtig hører efter, hvad der bliver sagt til dem, og derved havner i konflikter indtil de lærer at nej betyder nej. I "Dengang Konrad og Katinkas far begyndte at skynde sig langsomt", har tvillingernes far altid travlt, indtil han en dag lærer, at det ikke er nødvendigt at have travlt hele tiden. "Dengang Konrad og Katinkas mor lærte at sige pyt" viser, at det ikke kan betale sig at tage alting så tungt, men at det ofte er bedre og mere givende at sige pyt.

Bøgernes flotte ydre skal nok skaffe læsere, og indholdet vil være genkendeligt for de fleste børnehavebørn. For den voksne oplæser kan bøgerne virke lidt for pædagogiske korrekte.

Du råber så højt mor! sætter også fokus på at indse, hvad der er det rigtige at gøre.