Konstrueret situation

Hvis man skal tale om metode i forbindelse med Peter Laugesens poesi må det være den, at han konsekvent hævder poesien som en proces, eller vedvarende "talen", frem for at dyrke det afsluttede. I den henseende lever årets digtbog fra Laugesens poetiske værksted smukt op til hensigten: Her er eksempler på lange, samfundskritiske digte, (hvor skrives de ellers i samtidens danske poesi?), poetisk selvreflekterende tekster med linjer bagud til de kunstneriske rødder, og kortdigte, hvor en naturiagttagelse får lov til at stå helt ren og ukommenteret. Fælles for disse forskellige udtryksformer er sansen for det rytmiske, fraseringen, og skriften som en aldrig afsluttet proces: "Man kan jo bare skrive og skrive/ uden nogensinde at blive færdig/ for alting hænger sammen når det/ er i bevægelse og alting er isoleret/ når det står stille og falder i søvn". Som læser håber man heller ikke at PL bliver færdig foreløbig. Hans poesi har en rummelighed som er unik, uden at den samtidig bliver tam og opportunistisk PL får det til at se let og ubesværet ud - men det er en stor kunst!.

Read the full assessment