Books / nonfiction / udstillingskataloger

Kontrapunkt (multiple languages)


Description


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Udstillingskatalog, der udforsker samspillet mellem den danske billedkunstner Richard Mortensen (1910-1993) og hans svenske kollega Carl Magnus (f. 1943). De to forenes i den stramme komposition i maleriet og i deres opposition mod modernismen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Dec. 2012

By

By

Søren Brunbech

d. 20. Dec. 2012

For de kunsthistorisk interesserede, der her får den populære billedkunstner Richard Mortensens malerier placeret i en ny sammenhæng.

Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling på kunstmuseet i Tønder, hvor man lod værker fra to sværvægtere på den skandinaviske kunstscene mødes, nemlig danskeren Richard Mortensen (1910-1993) og svenskeren Carl Magnus (1943-). Den første del består af artikler af svenske og danske kunsthistorikere om de to kunstnere og det usædvanlige samspil mellem deres værker, båret af koncentration om flade og linje, farve og form, og af deres fælles opposition til 1980'ernes fremherskende modernisme. Der er også tekster af Richard Mortensen og Carl Magnus, og alt er skrevet på henholdsvis dansk og svensk og med parallel oversættelse til engelsk. I den anden del er der store og gode farvegengivelser af 35 af de udstillede værker, og som afslutning en kort biografi over de to kunstnere.

Der er ingen nyere værker på dansk om Carl Magnus, mens der findes adskillige gode værker om Richard Mortensen.

Værker af danskeren Richard Mortensen og svenskeren Carl Magnus, der har de stramme kompositioner til fælles i det såkaldte konkrete maleri, sættes over for hinanden på en udstilling og i denne ledsagende kunstbog. Ud over gode gengivelser af værkerne har den også en række lærde artikler, der placerer de to indflydelsesrige kunstnere i en kunsthistorisk sammenhæng.