Kopierne

Tankevækkende science fictionroman for unge af begge køn fra 13 år. Den røde forside passer godt til bogens tema.

Jonas er en helt almindelig stor dreng, som spiller fodbold og er lidt forelsket i en jævnaldrende pige, men da han en dag kommer hjem, vil hans forældre ikke lukke ham ind. I stedet er der flyttet en dreng ind, som ligner Jonas på en prik. Og da to mænd dukker op for at arrestere Jonas, må han flygte ud i en skov. Her møder han to andre drenge, som er flygtet på samme måde, og det går efterhånden op for de tre, at de er kopier, som er lavet for at erstatte de rigtige børn, der er lagt i koma på grund af sygdomme eller ulykker, mens man har ventet på, at lægevidenskaben får udviklet metoder til at gøre dem raske. De tre drenge må nu leve på flugt og klare sig så godt de kan, og efterhånden bliver de mere og mere skøre. Flot sprog, og man bliver ret hurtigt suget ind i den sørgelige og ganske aktuelle handling. Forfatteren kender vi senest fra Trælår (09/42).

William Sleators Kun en kopi (90/33) og Irma Lauridsens De fremmede (05/31) handler lidt om det samme.

Jeg blev hurtigt fanget ind af bogen og den frysende ensomhed og afmagt, som præger den. Vel er det sat på spidsen, men det må faktisk føles lidt sådan for de børn, som bliver til som en slags reservedele for deres søskende. En både spændende, velskrevet og tankevækkende roman.

Read the full assessment

Hvad hvis du ikke var dig? Hvis du ikke var virkelig? Det er, hvad teenageren Jonas må indse i denne uhyggelig science fiction-gyser fortalt som grafisk roman. For store børn og unge.

Jonas er på vej hjem fra fodbold, men da han når frem til sit hus, vil hans forældre ikke lukke ham ind. De har allerede en anden søn, der ligner Jonas på en prik. Langsomt går det op for Jonas, at han bare er en kopi og derfor ikke har lov til at eksistere længere. Han flygter desperat. Mange kender sikkert Jesper Wung-Sungs uhyggelige roman, men her er den som en slags grafisk roman. Det er Søren Jessens billedside, der fortæller historien og ofte erstatter Wung-Sungs tekst.

Søren Jessen har omdannet Wung-Sungs roman til en hybrid imellem tegneserie og prosaroman. Der er stadigvæk store stykker tekst i bogen, men flere steder fortælles historien hovedsageligt via billedsiden. Det er ret effektivt efterhånden som Jonas bliver mere og mere desperat. Her opløser både billeder og tekst sig selv. Indtil da er billedsiden noget mere traditionel og kunne måske godt have været lidt mere fængende. Der er dog i det store hele tale om en interessant fortolkning af romanen.

Erik Barfoed og Mikkel Sommers tegneserieudgave af Fupz' De gale er nok nærmeste slægtning, selvom billedsiden her var noget mere ekspressiv og formatet var rendyrket tegneserie.

Read the full assessment