Books / fiction for children / roman

Kornelius & Annwns kar


Description


Drengen Kornelius bliver, efter at hans forældre er blevet myrdet, optaget i Tempelherreordenen. Her støder han på et mystisk keltisk kar, og det bliver hans opgave at bringe karret til Danmark, hvor det skal destrueres i en mose.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2017

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 25. Apr. 2017

Drengen Kornelius finder sammen med en fransk prinsesse et keltisk dødskar og tvinges ud på en farefuld rejse, hvor han sammen med prinsessen og flere andre skal destruere det farlige kar. Fra 13 år.

Vi er i riddertiden. Drengen Kornelius bliver på brutal vis forældreløs og derefter optaget i tempelherreordenen. På tempelherre-borgen finder han sammen med en fransk prinsesse et gammelt keltisk dødskar og hvirvles derved ind i et spil om magt og om forholdet mellem kristendom og islam (de ægyptiske mamelukker). Han flygter med karret sammen med prinsessen og en ridder. Flere slutter sig til den lille gruppe i et forsøg på at få karret til Danmark, hvor målet er, at det skal destrueres ved at blive nedsænket i en mose (Gundestrupkarret).

Det er lidt af en røverroman forfatteren her har strikket sammen. Forskellige historiske begivenheder og personer bliver inddraget og blandet sammen som baggrund for en slags dannelsesrejse for hovedpersonen Kornelius. Romanen er skrevet i et ordrigt ikke helt letlæst sprog, som her og der er præget af sproglig usikkerhed. Fx kender forfatteren ikke forskel på brugen af "ad" og "af", og han benytter her og der pudsige vendinger, hvor man fx kan "smile indgydende". Flere steder er hele ord faldet ud af sætningerne.

Jeg kender ikke andre bøger for unge, der på denne måde digter videre på historiske begivenheder.



Information and editions