Målgruppe er de, som ikke rynker på næsen af en kortere roman, der ikke ligner noget af det som ellers aktuelt hitter. Kan med lidt aktiv formidling få en pæn stor begejstret læseskare.
I et dejligt, overordentligt veldrejet, sprog, der giver læseren den ligefremme lyst at smage på ordene, tegner forfatteren i sin debutroman et uforglemmeligt mandsportræt. En navnløs navlebeskuer. Tabt af livet og fortabt i livet. Hans liv som erklæret korrekturlæsende pedant og professionel fejlfinder går i romanens forløb totalt i opløsning. Han søger at holde fast i en identitet, der fra starten synes underlig uforløst. Alt tabes, men sidst i romanen er der måske en ny vej, ikke fejlfri og uden forhindringer, men med et livsens besvær altid værd at møde, også for denne stakkels mand og korrekturlæser. Det er på en måde en klassisk romantype, om den stille eksistens, men en stille eksistens fundet, hvor man ellers ikke forventer det. Et kuriosum er, at forfatteren faktisk selv også ernærer sig som korrekturlæser. Jeg kender ham som sanger og sangskriver i Olesen-Olesen, og at han kan altså imponerende meget med få ord. Jeg håber rigtig mange vil finde frem til denne bog på hylden. Den er en nydelse at læse.
Kortromanen har klasse til at står helt for sig selv. Uden nærmere sammenligning i øvrigt ligesom Peter Adolphsen korte romaner.
Fantastisk læseroplevelse, både berigende og skræmmende for dem som kan spejle sig bare lidt i denne korrekturlæsers liv.