Books / nonfiction for children

Korstogene : kristne i krig


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Apr. 1999

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 27. Apr. 1999

På 27 dobbeltsider - i stort format - fører bogen sin læser gennem 8 korstog i tiden 1095-1270. Udover brødteksten og de mange flotte illustrationer rummer siderne tekstbokse med dokumenter fra kristne og muslimske krøniker eller ordensregler fra religiøse bevægelser. Vanskelige eller gammeldags ord forklares i tekstfelter. Det er helt fint. Af indholdet skal kort og forenklet nævnes: baggrunden, den kristne verden, den muslimske verden, hvem startede korstogene, hvem deltog, konsekvenser o.m.m. Bogen når langt omkring, men den er i sin lexivisuelle udforming svær at gå til. Man skal have sit historiske bagland i orden for at holde styr på de utrolig mange personnavne, årstal og geografiske navne. Det er også meget, der skal nås på de 59 sider. Bogen kan i folkeskolen bruges af de ældste elever som opslagsbog og igangsætter. Der sluttes af med ordforklaring og stikord. Bogen indgår i forlagets serie Historiske kilder.


The libraries' assessment

d. 27. Apr. 1999

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 27. Apr. 1999

Trods serietitlen er der ikke tale om en ren kildesamling, men hovedteksten suppleres af flere mindre kildeuddrag, både samtidige og senere og set ud fra både et kristent og et muslimsk synspunkt. Teksten suppleres flot af det righoldige, ofte samtidige illustrationsmateriale i farver: kort, fotografier og billeder. Der er ordforklaring bagest, og enkelte svære ord forklares direkte i teksten. Desuden indeholder bogen indrammede baggrundsoplysninger. Forfatteren beskriver især de mest betydningsfulde korstog til Det Hellige Land mellem 1095 og 1270. Man får desuden den historiske baggrund og hører lidt om eftervirkningerne af disse bitre religionskrige. Desuden fortælles lidt om samfundsstrukturen, rekrutteringen af korsfarere og de korsfarerstater, de oprettede. Indledningsvis får man en kort, pædagogisk vejledning i at læse og tolke kilder. Bogens anvendelsesmuligheder for børn begrænses af den meget kompakte og informationsrige tekst, hvis utal af navne, årstal og begivenheder nemt får læseren til at miste overblikket. Store børn fra ca. 13 år kan bruge bogen til opgaveskrivning og som opslagsbog. Til lystlæsning er Nils Aage Jensens Sværdet og korset fra 1998 bedre. For voksne vil bogen være for pædagogisk og kortfattet.



Information and editions