Hvorfor drog middelalderens kristne på korstog? Det er en udbredt opfattelse, at korstogene blev sat i gang med pave Urban 2.´s tale i 1095. Og at de kristne korsfarere var de egentlige barbarer, mens de muslimske modstandere besad en højere grad af ædelmod og retfærdighed end europæerne. Bogen vender op og ned på denne forståelse. Forklaringen på, hvorfor tusindvis af kristne drog mod det hellige land, skal i stedet findes i islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika samt Øst- og Sydeuropa. En udbredelse, der blev set som en trussel af de vesteuropæiske, kristne riger. Forfatterne behandler islams grundlæggelse og ekspansion samt udviklingen af både en muslimsk og en kristen krigerideologi. Afsluttende beskrives den fortsatte konflikt mellem det kristne og det muslimske verdenssyn efter korstogene samt forskellige opfattelser af korstogenes betydning. Bogen er baseret på et omfattende kildemateriale, og forfatterne sætter den eksisterende forskning og de populærkulturelle fremstillinger under kritisk behandling og ændrer vores syn på korstogenes baggrund, forløb og betydning.