Antologi med beskrivelse af Kaukasus som et mikrokosmos af verden efter den kolde krig. På det begrænsede landområde findes dramatiske eksempler på stort set alle de problemer, der har karakteriseret den politiske udvikling i de seneste år: imperieopløsning; separatisme og borgerkrig; flygtningekatastrofer; det internationale samfunds magtelsløshed;den kaotiske overgang til demokrati og markedsøkonomi; mafiavælde; krigsforbrydelser og rivalisering om naturrigdomme - ikke mindst olie. Bogens 14 forfattere beskriver og analyserer kultur og konflikter i denne brogede verden med hovedvægt på perioden efter Sovjetunionens sammenbrud.