Morten Grunwald har fortalt om sit liv på og uden for scenen til vennen Samuel Rachlin. I barndommens Odense i 1940erne gav det skrammer at have en tysk far. Efter omveje omkring mange forskellige jobs viser det sig at skuespiltalentet kan bære til, at han bliver optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, og det blev som bekendt starten på en lang og smuk karriere som skuespiller, instruktør og teaterdirektør. Morten Grunwald fortæller livligt, afvekslende og krydret med anekdotisk stof blandt meget andet om beundringen for Poul Reumert, karrieren der i 1960erne blev hjulpet på vej af rollerne hos de engelske dramatikere Pinter, Osborne m.fl. og samarbejdet omkring Olsen-bandefilmene. Bogen er gennemillustreret med gode fotografier og bagest er der fortegnelse over roller, som Grunwald har spillet, og stykker han har instrueret eller produceret. Skuespillerbiografier er populære for tiden. Blandt de nyeste udgivelser er Jytte Abildstrøms Mor som pige (2003), Kirsten Jacobsens Søren Louis Pilmark (2005) og Manteufels Velkommen : et portræt af Bodil Udsen (2005), men jeg tror sagtens der vil være læsere til bogen om Morten Grunwald også.