Lennys mor og far skal i byen, og Lenny skal passes af Tante Mona. Men Lenny og hans legetøjselefant kan slet ikke falde i søvn! Billedbog, fra 3 år.
Lenny og hans Krammefant skal passes af Tante Mona mens Mor og Far er i byen. Krammefanten er så trist at dens ører hænger, og Lenny er heller ikke glad, da Far og Mor går. Lenny og Krammefanten må ikke lave ballade, men da tante Mona har puttet dem, kan de ikke falde i søvn. Mens Tante Mona sover på sofaen, ser de fjernsyn og laver mad til når Mor og Far kommer tilbage. Tante Mona sover bare videre, og til sidst sover de alle tre på sofaen. Forfatteren er ny på dansk. Illustratoren kendes fra fx Hikkeprinsessen.
En sød historie om at blive passet, om utryghed ved at forældrene skal ud og om at det hele selvfølgelig er ok og går alligevel. Tegningerne er hyggelige og Lennys glade hipsterforældre og hans tykke tante er skildret med humor.
De fleste billedbøger om at blive passet handler om at være i daginstitution. Men der er fx Jeg sover ude, som også er en historie om ikke at være glad for at blive passet. I den gør drengens morfar en stor indsats, i modsætning til i denne bog, hvor tanten sover gennem det meste af historien mens Lenny selv finder på noget.