Letlæst fagbog om kraner med præsentation af forskellige maskiner og mange fotos. Til begynderlæsere fra 7 år, som elsker store maskiner.
Her fortælles først hvordan man bruger en kran, og hvad den kan. Der er tegninger af fire forskellige kraner: kran med larvefødder, stor bil med kran, byggekran og kran i en havn. Derpå vises hvordan man styrer en kran med en mand i et styrehus og en tegning af et joystick. Der er kraner på havne, som løfter store kasser med varer og kraner på lastbiler, der kan flyttes fra sted til sted. Bogen fortæller at kraner er en gammel opfindelse, som blev brugt til at løfte store sten. Til sidst vises "Svanen", som er en sejlende kran til fx vindmøller og broer. Bogen har syv opslag med tekst i korte afsnit på venstre side og tegninger og fotos på højre side samt hårdt omslag. Der er opgaver til serien på forlagets hjemmeside. Den er i serien "Første fakta", som er letlæselige fagbøger til børn i indskolingen. Med lixtal 11.
Fin bog med letlæselig tekst og flotte billeder. Rigtig god til begynderlæserne, som gerne vil læse fagbøger og som interesserer sig for store maskiner.
Mange af maskinerne er de samme som i billedbogen Kæmpestore kranerStore maskiner. Man kan også læse mere om forskellige maskiner i Store maskinerMange af maskinerne er de samme som i billedbogen Kæmpestore kraner. Man kan også læse mere om forskellige maskiner i .