Krapyl

Der er grøde i arbejderromanerne i disse år - debutanten Per Larsen har skrevet en bog om en textilfabrik og dens folk, der leder tanken hen på Göran Palms Et år på L. M. Ericsson.Textilfabrikken er en lille bys store industrivirksomhed, familieforetagende gennem 3 generationer. Vi følger dens sidste år til ejeren dør i 1968 og hele fabrikken kort efter brænder ned.Lokalkoloritten virker selvoplevet, væveres, spinderes, forretteres sprog er autentisk og uopstyltet. Det er danske hverdagsmennesker, der fortælles om, uden nogen falske forestillinger ellerromantiseren. Det bør være nok så vedkommende som blanke beskrivelser af middel- eller overklasseliv i mangen en best-seller. Kapitlerne veksler mellem forfatterens situation i dag som arbejdsløs,og hans (selvoplevede?) fortælling om for 10 år siden. Titlen er hentet hos Pontoppidan, og afspejler bl. a. afmagtsfølelsen ved kontrollen hos arbejdsformidlingen. Letlæst bog, egnet til atudjævne nogle af forståelseskløfterne ibefolkningen. Relevant for alle biblioteker.

Read the full assessment