Krigen ved verdens ende

Det brasilianske nationalepos Oprøret på højsletten, som udkom herhjemme i 1948, har inspireret til dette spændende, overvældende og mangfoldige kæmpeværk, der frit behandler de blodigebegivenheder i forbindelse med nedkæmpningen af et religiøst-utopisk oprørssamfund i det nordøstlige Brasilien i 1896 kort efter slaveriets ophævelse og republikkens indførelse. - Formen erkollektivromanens, sproget funklende og boblende af fortælletalent (enkelte skønhedspletter i oversættelsen). Persongalleriet er særdeles omfattende og langt hen uoverskueligt, men efterhåndensamler indtrykkene sig, og man fanges ind af personerne som individer, ikke blot som typer, hvad enten der er tale om politikere, godsejere, præster, banditter, dværge, ulykkelige og rådvildekvinder, officerer, menige soldater, fattige bønder eller 'den nærsynede journalist', der spiller en væsentlig rolle i bogen, hvor uro og usikkerhed er et af de fremtrædende temaer. - Bogens tonespænder fra idealisme, tro og håb tildesperation og gru (fint understreget gennem de få Ib Andersen tegninger, som er lånt fra Oprøret på højsletten. Bogen er massivt trykt og langsomt læst, mentrods sit omfang (533 s.) rig på dramatik og næsten uafladeligt fængslende. Ingen bestseller, men et hovedværk i moderne verd.litt.

Read the full assessment

Dette storværk, der her er i en stærkt revideret udgave, opruller et blodigt stykke af Brasiliens historie, nemlig oprøret ved Canudos. Til læsere, der kan lide verdenslitteratur og har interesse for sydamerikansk historie.

Mario Vargas Llosas roman blev udgivet første gang på dansk i 1987. Her kommer den i en opdateret og nyoversat udgave. Romanen handler om oprøret ved Canodos i 1896-97, hvor en flok monarkistiske oprører blev nedkæmpet af hæren. De blev ledet af Rådgiveren, som har en hovedrolle i romanen, men var ellers en blandet flok. De røverbander, der havde sluttet sig til kampen, var med til at gøre det til en mere lige kamp med militæret. MVL rejste angiveligt rundt i området i længere tid for at gøre romanen så historisk korrekt som mulig. Romanen anerkendes i dag også som en efterforskning af magtstrukturer. Oversætter Rigmor Kappel Schmidts efterskrift omhandler både værket og oversættelsen.

Et mægtigt stykke verdenslitteratur, der stadig kan læses og give mening i dag. Den nye forside gør romanen meget lettere at formidle.

Det er samme oversætter, og sproget er gjort væsentligt mere nutidigt, fx er "af de tre officerer [...] er to ved at gå deres ved med samme hast, som de kom" udskiftet med "af de tre officerer [...] er to ved at gå deres vej lige så hurtigt, som de kom". Det letter læsningen af bogen en del. 100 års ensomhed handler også om en mindre sydamerikansk landsby, dog i Columbia og uden krig som tema.

Read the full assessment