Fjerde bind i Davis' ualmindeligt velskrevne og underholdende serie "romerkrimier". Davis holder flyvehøjden, og ikke mindst den indre monolog og ydre dialog hos den Marlowe-inspirerede hovedperson den lidt lurvede, men skarpsindige kejserlige (og republikanske!) meddeler Marcus Dididus Falco og den gode tids- og miljøskildring er det hele værd. Tiden er år 71 før vor tidsregning under Kejser Vespasian, som beder Falco tage på en hemmelig mission til den mørke og klamme nordlige udkant af Romerriget, Germania, hvor kejseren ikke rigtig har styr på Fjortende Legion. Sagen "stinker" af, at den kontroversielle Falco ikke skal vende helskindet tilbage til Rom, så meget desto mere som at kejserens søn, Titus Caesar, har et særdeles godt øje til Falcos vakre og emanciperede kæreste, senatordatteren Helena Justina. Falco klarer den selvfølgelig, og den ellers godt vante Helena foretrækker bekvemt Falcos brogede liv og charme frem for kejserpaladsets overdådighed. Plottet er ganske godt, men må siges at være sekundært i forhold til person- og miljøbeskrivelsen, hvor både det uhyggelige indtryk af de "vilde" germanske folkestammer og mørke skove og storbyromernes utryghed ved dem er troværdigt! Så sluger man gerne nogle sproglige anakronismer undervejs.