Film / nonfiction

Krigshistorier. 05


Description


Interviews med sømanden Hans Djurhuus, sabotøren Sigurd Weber og modstandskvinden Lis Mellemgaard.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 8. Jan. 2013

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 8. Jan. 2013

Filmen er oplagt til den store skare biblioteksbrugere, der interesserer sig for 2. verdenskrig.

Tre produktioner om Danmark under besættelsen produceret af Mediehuset i København. Gunnar Dyrberg, Povl Falk-Jensen og Svend Erik Adrian var alle aktive i modstandskampen. De fortæller i hver sin film om de dramatiske begivenheder, der handlede om liv og død. Dyrbergs afsnit koncentrerer sig om samarbejdet med Flamme(n) og Citronen, Adrians om hans deportation til kz-lejren Dachau og Falk-Jensens om stikkerlikvideringer, hvoraf hans sidste under megen kritik blev foretaget 7. maj 1945. Dyrberg og Falk-Jensen udgav i 2009 hver sin bog om deres deltagelse i modstandskampen.

Serien Danskernes egen historie har tre film om livet under besættelsen. Spillefilmen Flammen & Citronen handler om nogle af de personer, der også omtales i Krigshistorier. I afsnittet med Dyrberg får man en baggrundsviden til Flammen & Citronen.

I tre dokumentarfilm fortæller tre tidligere modstandsfolk om kampen mod besættelsesmagten. Især Gunnar Dyrberg og Svend Erik Adrian fortæller nuanceret og roligt om angsten under aktionerne og modstanden mod den uværdige hævnfølelse, der opstod efter 5. maj 1945.


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2012

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 20. Feb. 2012

En film til dem, der søger efter nyt om 2. verdenskrig - denne gang med anderledes vinkler på besættelsestiden i Danmark. Den kan ses som supplement til spillefilmen Hvidsten gruppen.

I tre film fortælles om ikke ofte belyste aspekter fra besættelsestiden. Film nr. 1 fortæller om de godt 25.000 tyskere, der flygtede til Danmark fra den røde hærs fremmarch i 1945. På Vestre Kirkegård i København ligger godt 4600 tyske soldater og godt 4000 tyske flygtninge begravet. Gravene besøges hvert andet år af unge tyskere fra "Volksbund deutsche Kriegsgräberfürsorge", der dels vedligeholder gravstederne, dels besøger bl.a. Ryvangen. Film nr. 2 handler om læge Holger Lindhardt fra Højby, der stod centralt i modstandsbevægelsen og hjalp mange jøder og modstandsfolk til Sverige. Hans søn fortæller historien om sin fars deltagelse i jernbanesabotager, våbenmodtagelser og især transport over Øresund. Film nr. 3 går tæt på "De sorte spejdere": den politiske ungdomsafdeling af DNSAP. Knud Nielsen, der var aktivt medlem, fortæller om sin baggrund for at træde ind i organisationen og sine følelser 5. maj 1945.

På bibliotekerne findes mange andre film om besættelsestiden, men ingen der går tæt på den nazistiske ungdomsbevægelse og de tyske flygtninge.

Nye vinkler på elementer fra besættelsestiden. Filmene er ikke helt vellykkede teknisk, og den ene tilrettelægger, Jørgen Nielsen, læser meget op, når han henvender sig til kameraet. Men pga. sine ikke ofte omtalte emner anbefales filmen varmt.