Stærk skæbnefortælling om Kristin Lavransdatter og om tro, liv, strid og skæbne i 1300-tallets Norge. En livsskildring fra barndom over ungdommens stormende forelskelse, til moderskab og livet som aldrende kvinde. For læsere af historiske romaner og store nordiske klassikere.
Sigrid Undsets hovedværk om Kristin Lavransdatter, der trodser sin far, gifter sig med Erlend Nikulaussøn, får otte sønner og ender i nonnekloster i tiden omkring den sorte død i 1349. Om kvindeliv, kærlighed, strid, liv og død. Udgives i ét bind i serien "Gyldendal Nordisk" med forord af Kim Leine. Indeholder forklarende noter og ordliste.
Flot og vellykket nyoversættelse af Sigrid Undsets dramatiske og nuancerede skildring af kvindeliv i middelalderen. Niels Brunse har nyoversat med respekt for Sigrid Undsets sprog og tegnsætning i det originale værk. Med episk sproglig kunnen fortælles om tidens kultur og levevis fra hverdagsliv til klædedragt og trosliv. En stor klassiker der rækker op til nutiden med tidløse temaer om kærlighed, passion, ægteskab, moderskab, slægt, liv og død. Billedsproget er enestående i sin smukke og rige skildring af den norske natur.
For flere romaner med nordisk islæt om enestående kvindeliv i middelalderen læs fx Margrete IKirstineUnn fra Stjernestene, Kirstine eller Unn fra StjernesteneFor flere romaner med nordisk islæt om enestående kvindeliv i middelalderen læs fx Margrete I, eller Unn fra StjernesteneFor flere romaner med nordisk islæt om enestående kvindeliv i middelalderen læs fx Margrete I, Kirstine eller .