Books / fiction for children / billedbøger

Krokodille og Giraf - en dejlig overraskelse


Description


Charmerende billedbog i serien om Krokodille og Giraf. Denne gang har Giraf det som om, hun har glemt noget. Heldigvis har Krokodille og ungerne Krille og Raffi husket, at det er Girafs fødselsdag. For de 3-5-årige.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2021

By

By

Marianne Agger

d. 6. Jan. 2021

Charmerende billedbog i serien om Krokodille og Giraf. Denne gang har Giraf det som om, hun har glemt noget. Heldigvis har Krokodille og ungerne Krille og Raffi husket, at det er Girafs fødselsdag. For de 3-5-årige.

Giraf kan ikke komme i tanke om, hvad det er, der skal ske i dag. En rød snor stikker frem under døren. Hvor fører den hen? Måske kommer svaret frem, hvis Giraf, Krokodille og de to unger, Krille og Raffi, følger snoren? De tager hinanden i hånden og går over åen, det høje bjerg, gennem luften og op i en luftballon, ned på taget af et hus, ind gennem vinduet, ned af husets trappeopgang og ned i kælderen, op af en lem i fortovet, over på en grøn mark og op i et højt træ. Til sidst ender de i den eng, hvor deres eget hus ligger. Hjemme står en stor fødselsdagspakke og venter på Giraf. Inde i pakken er en masse fødselsdagsgæster, som er alle de dyr, de har mødt på deres vej. Der findes flere bøger i serien, fx Krokodille og Giraf gør klar til jul.

Fødselsdagsoverraskelser er bare det bedste, og det er sjovt at opleve spændingen ved at følge dyrenes tur gennem landskabet og byen. Giraf er meget fleksibel og bliver brugt som bro, klatretårn og balancestang, hvilket også trækker i smilebåndet. Sproget er let og levende og tegningerne søde og sjove.

Temamæssigt minder bogen om fx Hop ombord på dyretoget!, hvor en tur gennem byen også munder ud i en fødselsdagsfest.