Books / fiction for children

Krokodille og Giraf - et mageløst par


Description


Billedbog. På en tur til først Krokodilleby og derefter Girafby bliver Giraf og Krokodille opmærksomme på, at de andre peger fingre og hvisker om dem. Men på vejen hjem sker der noget, der får alle til at se, hvor mageløst det umage par er.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Apr. 2011

By

By

Susanne Dahl Jensen

d. 6. Apr. 2011

Ny charmerende billedbog i serien om Krokodille og Giraf. Kan fint bruges både i institution og hjem til en snak om forskellighed for de 3-5-årige.

Forfatter har udgivet en del billedbøger med emner som venskab, forskelle, forældre-barn forhold og ligesom i denne nye titel lægges der op til en voksen-barn samtale. Den første historie om Krokodille og Giraf kom i 2000 En lille krokodille med en stor kærlighed, hvor de to forelsker sig. Tidligere i år kom så Den lille krokodille og den store kærlighed, hvor det umage par flyttede sammen. I den nye titel bliver de på en tur til først Krokodilleby og derefter Girafby opmærksomme på, at de andre giraffer og krokodiller peger fingre ad dem og hvisker om dem. De bliver frygtelig kede af det og skynder sig hjemad, men på vejen sker der noget, der får de andre giraffer og krokodiller til at se, at man godt kan være sammen på trods af forskelle. Fortalt i et mundret sprog og med forfatters egne charmerende illustrationer i en farverig og lidt naiv streg. Forsiden er en gengivelse af en af illustrationerne fra den lykkelige slutning.

Som nævnt i LU'en på Den lille krokodille og den store kærlighed, der kom tidligere på året, findes der kun Leopanter, 1994 af Jozef Wilkon, der har samme tema med dyr i hovedrollen. I Hvilken farve har kærlighed?, 2008 af Adeline Yzac handler det om kærlighed på trods af menneskers forskellige hudfarve.

Varm historie for de yngste om det at være sammen på trods af forskelle.