Smal og tragikomisk polsk film hvor lig, spiseforstyrrelse og kontakt til de døde spiller centrale roller. Til dem der nyder europæiske artfilm.
En desillusioneret retsmediciner og hans datter der lider af spiseforstyrrelser krydser veje med en kvinde, der påstår at hun kan kommunikere med de døde. Instruktøren Malgorzata Szumowska vandt prisen som bedste instruktør for "Krop og sjæl" på Berlinalen i 2015.
"Krop og sjæl" er mere fascinerende og sær end den er vellykket og helstøbt. Der er mange fantastiske og underspillede scener, men samtidig er der heller ikke stof på selve plotdelen til mere end en lang novellefilm. Filmen er fortalt gennem forskellige tableauer der mangler en stærkere rød tråd. Den er for fragmenteret til at jeg for alvor kan leve mig ind i fortællingen. Skuespillerne er ganske fremragende og stemningen god. Selve ideen med det overnaturlige forløses heller ikke på tilfredsstillende vis. Men når filmen er bedst er den både morsom og tragisk på samme tid og instruktøren viser bestemt, at man skal holde øje med hende i fremtiden som en potentiel afløser for Kieslowski i det polske filmlandskab.
Kieslowskis HvidSange fra anden sal både i forhold til stemning og i forhold til Janusz Gajos der spiller centrale roller i begge film. Og i forhold til stil og tematikker kan man opsøge film af svenske Roy Andersson som Sange fra anden salKieslowskis Hvid både i forhold til stemning og i forhold til Janusz Gajos der spiller centrale roller i begge film. Og i forhold til stil og tematikker kan man opsøge film af svenske Roy Andersson som .