Bogens mandlige hovedperson træffer under hospitalsbesøg hos sin dødssyge hustru, som han dog ifølge sin antiborgerlige indstilling ikke er lovformeligt gift med) en ung kvinde, der besøger sin uhelbredeligt syge mand. Der opstår et forhold imellem dem, samtidig med at manden endnu opretholder en forbindelse med en barndomsveninde (skilt fra en barndomsven af dem begge), og kvinden har et forhold til en ung mand, der tager sig af dage. På en af bogens første sider lader forfatteren sin hovedperson udtale: »Ingen ønsker for alvor at være umoralsk, men kroppene tvinger os desværre ofte dertil - desværre; jeg tror så meget på mennesket, at jeg ønsker det tilbage til sin dybt moralske og lykkelige natur, den som kroppene så ofte forhindrer os i at lære at kende«. Derom handler bogen ærligt og redeligt, uden overdrivelser af nogen art. Forfatteren er i stand til at føre sit tema igennem både i sine personskildringer og i de almene betragtninger.