Books / fiction for children / billedbog

Krudtugler & englebasser : sange, rim, historier. Fra Cirkeline til Snehvide


Description


Antologi. Udvalg af historier, rim og sange. Fortrinsvis om piger.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. July 2003

By

By

Britta Liboriussen

d. 9. July 2003

Historier, rim og sange for de 2-7-årige. Høst & søns svar på Der var engang - for de yngste og Der var engang - for de små fra Gyldendal. "Drengebogen" i blåt omslag. Et bredt udvalg af kendte og mindre kendte tekster fortrinsvis med drenge i hovedrollen. For de mindste er her eksempelvis Pia Thaulovs charmerende historie "Under paraplyen", sange som "Verden er så stor, så stor" og børnerim som "Elle belle". For de lidt større kan nævnes "Lille kong Magnus" også af Pia Thaulov og den herlige "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" af Werner Holzwarth med illustrationer af Wolf Erlbruch. Her er også en kendt sang som "Ole sad på en knold" og eventyr som "Kyllerylle". For de "store" kan nævnes "Grovæderen" af Eske K. Mathiesen med illustrationer af Erik Petri og "Hvordan hvalen fik sin snævre hals" af Rudyard Kipling med illustrationer af Jon Ranheimsæter. Det hele er med illustrationer i farver. En del illustrationer fra billedbøger er gengivet i mindre format end billedbogens, men de er stadig flotte og humørfyldte. En lille perle til højtlæsning. Velegnet til børnehaveklassen og 1. klasse. Årets pletskud fra Høst & søn. Samtidig udkommer Krudtugler & englebasser fra Cirkeline til snehvide. "Pigebogen" i rødt omslag.


The libraries' assessment

d. 9. July 2003

By

By

Britta Liboriussen

d. 9. July 2003

Historier, rim og sange for de 2-7-årige. Her er Høst & søns svar på Der var engang - for de yngste og Der var engang - for de små fra Gyldendal. "Pigebogen" i rødt omslag. Her er et flot udvalg af kendte og mindre kendte tekster fortrinsvis med piger i hovedrollen. Den første historie er "Godmorgen Cirkeline" efterfulgt af sangene "Cirkeline" og "Cirkelines fødselsdag" med noder og illustrationer. Derefter følger historier som "Matilde bader hos farmor og farfar" af Lone Diana Jørgensen , "Didi - sommer" af Maria Speyer Grøn og forskellige rim og sange for de alleryngste. For de lidt større er der højtelskede eventyr som "Guldlok" genfortalt og med illustrationer af Jan Mogensen og "Sjuskedukken" af Thomas Winding med Bente Bechs illustrationer. For de "store" er der eksempelvis afsnit fra "Hvem gider heste" af Alice og Bent Haller. Derudover mange gamle, elskede rim og sange. Det hele er med illustrationer i farver fra bøgerne. En del af illustrationerne fra billedbøgerne er gengivet i mindre format end billedbogens, men de er stadig flotte og humørfyldte. En rigtig perle til højtlæsning for de mindste. Også en god bog til børnehaveklassen og 1. klasse. En flot udgivelse fra Høst & søn. Samtidig udkommer Krudtugler & englebasser - fra Muldvarpen til Grovæderen. "Drengebogen" i blåt omslag.