Books / fiction for children

Krut og Krølle i blæsevejr


Description


Billedbog. Krut og Krølle skal til købmanden og handle og bruger slæden. På vej hjem med varerne bliver det snestorm. Et hvidkålshoved triller af og inden det atter er hentet, er det blevet til en snebold. Til slut kan Krut og Krølle dog nyde varm grøntsagssuppe.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 1996

By

By

Tove Delica

d. 20. Mar. 1996

Ophavsmændene til de herlige Kalle-bøger kommer her med 2 nye bøger for de mindste. Krut og Krølle er to små får (læs: børn). I Krut og Krølle i festhumør skal de til fest hos Knud, hvilket kræver visse forberedelser. Man skal øve sig på at danse og gaven skal pakkes ind. Det bliver dog en dejlig fest med hatte, lagkage og dans. I Krut og Krølle i blæsevejr skal vore venner på indkøb med slæden. På vej hjem bliver det snestorm. Efter en sej tur i modvind op ad bakken triller kålhovedet ned igen og må trilles op igen, selvfølgelig nu som en stor snebold. Til slut kan de dog nyde den varme grøntsagssuppe. Handlingen i historierne er meget enkel med en stilfærdig underfundig humor. Teksten er kort og konstaterende, og tegningerne er i en næsten barnlig enkel streg udfyldt med klare farver. Alligevel er de to hovedpersoner forbavsende udtryksfulde og sjove. Bøgerne er charmerende og livsbekræftende, og børn fra ca. 2 år vil let kunne identificere sig med de to ihærdige aktører.