Books / nonfiction / opskrifter

Krydderurter


Description


Leksikon over 107 forskellige krydderurter. Med afsnit om dyrkning af krydderurter og tips og ideer til brug af krydderurter i forskellige sammenhænge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Apr. 2010

By

By

Jette Landberg

d. 6. Apr. 2010

For alle, der interesserer sig for krydderurter og dyrkning af dem, primært i have men også i krukker og indendørs i vindueskarmen. Både begynderen og den mere erfarne vil kunne hente idéer og gode råd.

Efter indledningen hvor man får generel vejledning omkring jord, såning, formering osv. følger et leksikon, hvor i alt 107 urter bliver beskrevet med farvefotos, dyrkning, en gennemgang af de forskellige arter, brug og oprindelse. Foruden alle de velkendte urter er der afsnit om østens urter, klosterhaven og vilde planter som ramsløg, fulgt af 7 helt nye krydderurter, der er ved at vinde indpas. Anemette Olesen er et stort navn på området. Hun har adskillige bøger bag sig om krydderurter, lægeplanter og blomster, også en række kogebøger og har medvirket ved anlæg af flere historiske haver. Bogen her er en 3. udgave af Politikens bog om krydderurter i haven. 2. udgaven udkom i 2004, til sammenligning medtog den kun 79 krydderurter, og udgaven her er forøget med 20 sider og nye urter.

Dette er nok den grundigste danske udgivelse om krydderurter. Af andre bøger om emnet kan nævnes Bogen om krydderurter, 2006, af Peter McHoy, der er lavet efter engelske forhold. Den har ligeledes en leksikondel, dertil noget mere om brug af urterne fx som lægeplanter, til parfume og sæbe mm. Til gengæld er Politikens bog prisværdig enkel og indbydende i sit layout.

En dejlig enkel bog med grundig omtale af hver krydderurt. Her er meget viden, men samtidig er bogen overkommelig at gå til.