Books / nonfiction

Krystalbørnene : en guide til den nyeste generation af psykiske og sensitive børn


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Martin Hjelmborg

2007

Primært folk med alternativt/new age livssyn, men også forældre, der er kørt sur i behandlersystemets sygeliggørelse af deres børn, fordi de ikke svarer til de af staten fastsatte normer for børns udvikling (DAMP - Indigobørn, Autisme - krystalbørn). Alternative og kritiske forældre er potentielle brugere. Formidles både som alternativ bog, men sandelig også sammen med bøger om børn i almindelighed.

Forf. er fremtrædende indenfor new age og skriver bøger og giver workshops inden for området. På een gang en alternativ bog og en bog om børn for forældre med disse særlige børn. Bogen beskriver den såkaldte Krystalbarn - generation, som er født efter 1995. Den starter med at fortælle om de såkaldte Indigo-børn (børn fra ca. 1980 og frem), deres forgængere. Derefter fortælles om de karakteristiske kendetegn ved krystalbørnene, iblandet en hel række cases fra forældre med sådanne børn. Mange af dem har således som noget helt naturligt de såkaldt alternative evner, healing, clairvoyance, m.m. De enkelt karakteristika beskrives kapitel for kapitel. Derudover en polemik mod samfundets sygeliggørelse og medicinske nedbrydning af disse børn. Enkelt, klart sprog uden fagjargon, for alle interesserede.

I 2006 er udkommet Krystalbørn - indigobørn & fremtidens voksne af Anni Sennon.

Bogen er ikke kun for folk med alternativt livssyn, men også vigtig læsning for de, der arbejder professionelt med børn (og deres forældre). Disse børn bliver flere.