Kult 45

"On Kult 45, Otep goes full-throttle sociopolitical commentary that ekes throughout every single pore of the collection, and for taking such a blatantly obvious stance with their music, Shamaya and her comrades certainly possess grandiose balls. However, Kult 45 beats the point home like a dead and lifeless orange horse, doing so, sometimes, at the cost of the music. Which is to say that on the album, the band are so focused on their raging against the political machinations, that they often times sound a bit derivative in their anger. If you are a die-hard fan of Otep, or lover of the mega-political Rage Against the Machine, you will love Kult 45, but, for the newcomers, this might not make you a convert".

Read review

"De politiske budskaber står i kø på Oteps 8. fuldlængdealbum, hvor ikke mindst staternes 45. præsident, Donald Trump, står for skud. Det er to år siden, frontkvinde Otep Shamaya udgav den anmelderroste 'Generation Doom'. Halvandet af de to år med Trump som præsident, og det har uden tvivl været benzin på det bål, der brænder i Shamayas sind ... 'Kult45' er et call to arms. Ikke kun mod nr. 45, men mod alt og alle. Det runger af oprør, når Shamaya rister det amerikanske forfald og ét af landets indenrigspolitiske hotspots på 'Shelter in Place': "Hey, hey, NRA / How many kids did you kill today?" Det er simpelt, på grænsen til banalt, men eminent udført, og med et c-stykke så nemt at huske, at alle og enhver kan råbe med i takt til de lige så simple og veludførte riffs, der danner grundlag for Oteps kompositioner. Nazister, voldtægtsmænd og kapitalisme, der er slagsider til alle, der ikke passer ind i Shamayas verdenssyn".

Read review

"Ingen af de vanvittigt dygtige musikere, hun har til rådighed, kommer på noget tidspunkt til deres ret. Ingen af hendes pointer rammer, og hun har valgt sin normalt formidable vokal fra til fordel for et dårligt flow og en giftig pseudo-maskulin fremtoning. Èt mindeværdigt brøl bliver det til i sumpen af uigennemtænkte udbrud. Måske er ligheden mellem en forvirret pensionist med adgang til sociale medier og teksterne tiltænkt, men det falder desværre igennem med et brag. Lad denne plade blive glemt, og lyt i stedet til Tom Paxton, Rolling Stones, RATM, SOAD eller alle de andre derude, der har bedre held med at påpege kejserens bare røv".

Read review