Dette er den første bog på dansk, om hvordan man kan udvikle begejstrende skolekulturer og derved optimere læringsresultaterne. Bogen er skrevet henvendt til alle med interesse i den danske grundskole.
Denne udgivelse er en antologi med mange forskellige bidragsydere. Sammen præsenterer de forskellige indsatser fra skoler i Danmark, Norge og Canada, som kan inspirere til kulturudvikling i skoleverdenen lokalt. Bogen kan læses i sin helhed, men man kan også sagtens læse udvalgte kapitler uafhængigt af resten af bogen.
Det er en meget interessant udgivelse, som får formidlet mange inspirerende erfaringer fra ind- og udland. En masse gode ideer til kulturudvikling, som kan omsættes til skoleudvikling på de enkelte skoler.
Der findes ikke tilsvarende udgivelser om kulturudvikling i skolen på dansk. Men bogens forfattere har tidligere udgivet Relationsudvikling i skolen, som det giver god mening at læse sammen med denne udgivelse, da begge bøger er skrevet ud fra samme værdigrundlag.