Denne bog er til de krimilæsere, der kan lide historier i specielle omgivelser med specielle facts og så selvfølgelig skandinaviske krimier.
Forfatteren er anerkendt norsk polarforsker foruden krimiforfatter. Hun udgav i 2010 historien om hvordan et forkert hoved lander i en gammel hvalfangergrav, her fik vi i Hollændergraven præsenteret Svalbard, og de hårde levevilkår beboerne møder her. Centrum i den nye historie er børnehaven i Longyearbyen (Kulungen), hvor ungerne morer sig med at gemme sig i snebunkerne for pædagogerne. Men pludselig er lille Ella sporløst væk. Et andet omdrejningspunkt er kulminen udenfor byen, et meget dramatisk og velbeskrevet emne, hvor vi hører både om teknikken og om den overtro, der eksisterer. Måske kan detaljerne vække den hardcore krimilæsers utålmodighed, men når vi så også oplever 3 fiskekuttere ude i storm i pakisen med deres smuglervarer får læserne al den spænding, de kan ønske sig. Et yderligere emne er det pres som de ensomme omgivelser kan lægge på tilflyttede ægtefæller, især når der er knas i parforholdet.
Uden anden sammenligning end et særpræget emne, kom jeg til at tænke på den læserinteresse som Sissel-Jo Gazans Dinosaurens fjer fik, men ellers følger Kristensen fint op på Hollændergraven.
Jeg følte mig rigtig godt underholdt, og afsnittene om minen gav både rigeligt med uhygge foruden fascinerende miljøskildringer. PS: pigen bliver fundet i live, så har jeg ikke afsløret for meget.