Books / nonfiction / bibliografier

Kun dette åndedrag : kritik af de kristne selvmodsigelser


Description


I 10 essays tager Christian Braad Thomsen (f. 1940) afsæt i Bibelen, og præsenterer en lang række eksempler på bibeltekster, som efter hans mening leverer eksempler på selvmodsigelser eller cirkelslutninger. Indeholder også andre eksempler på kristen argumentation, som Thomsen finder svag og båret af ønsketænkning.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 25. Oct. 2017

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 25. Oct. 2017

Ateisterne rører på sig for tiden. Kampagner for udmeldelse af folkekirken, synlighed i den offentlige debat, og nu en bog fra en kendt forfatter og filmmand, som går i rette med kristendommen. Bogen retter sig mod interesserede i ateisme, ateismedebatten og i Braad Thomsens værk.

Den kendte filmmand og forfatter Christian Braad Thomsen tager her livtag med den kristendom, som har plaget ham siden barndommen i Østjylland. I 10 essays tager Thomsen afsæt i Bibelen, og præsenterer en lang række eksempler på bibeltekster, som efter hans mening leverer eksempler på selvmodsigelser eller cirkelslutninger. Bogen indeholder dog også andre eksempler på kristen argumentation, som Thomsen finder svag og båret af ønsketænkning.

Thomsen er en engageret ateist. Der er ingen tvivl om at sagen vedkommer ham, og han skriver veloplagt. Han er samtidig en stille kritiker, som mangler den aggressivitet, som fx bærer Christopher Hitchens frem. Der er ingen tvivl om, at Thomsen er bibelstærk, men det virker lidt paradoksalt, at ville angribe kristendommen gennem Bibelen. Thomsens kritik sigter imidlertid ikke kun mod troen, men også mod den eksalterede argumentation, som teologer ofte vikler sig ind i. Bogen vil formodentlig vække størst opsigt i kirkelige kredse, mens det store flertal af kulturateister næppe vil bruge tid på at befæste deres vantro yderligere.

Gud er ikke stor er stadig den moderne ateismes Bibel.


Weekendavisen

d. 22. Dec. 2017

By

By

Johannes Baun

d. 22. Dec. 2017


Præsteforeningens blad

Årg. 108, nr. 18 (2018)

By

By

Hans Ole Krebs Lange

Årg. 108, nr. 18 (2018)