Erfaringer fra et pilotprojekt hvor socialt udsatte og psykisk sårbare unge introduceredes til kunstoplevelser inden for forskellige genrer som billedkunst, teater, lyrik, film og musik. Med afsæt i empiriske undersøgelser og filosofiske og psykologiske antagelser argumenteres der for, at oplevelser med kunst samt mulighed for refleksiv stimulation og bearbejdning gennem nærvær og samtale bidrager til en større kompleksitet i følelsesliv og selvforståelse.