Books / nonfiction

Kunsten at købe lingeri : hvad kvinden i dit liv virkelig drømmer om


Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2006

Charmerende, uhøjtidelig og unik guide om lingeri for mænd, der ikke længere lader nogen undskyldning gælde, hvis man(d) farer vild i bh'ernes alfabetjungle, eller macho-håndfast lader tvivlsomme vittigheder inspirer til at afprøve om ekspedientens "gode håndfuld" monstro modsvarer kærestens ditto. Forfatteren, som jeg mest kender som sekretær i tv-komedieserien Langt fra Las Vegas, og fra hendes optræden i de mange pornofilm, jeg heller ikke har set, skriver her en rigtig fornuftig, praktisk betonet guide, med et fornuftigt mix af det seriøse og det sjove. Bogen er illustreret med små stregtegninger, der blot er pikante. Her er virkelig muligheden for at erhverve sig nyttig viden som man kan glæde både kæresten og måske også sig selv med. Bogen er inddelt i otte pædagogiske trin frem mod det rette indkøb af fx den kommende velsiddende julegave. Først defineres de forskellige typer lingeri, herefter skal lingeri naturligvis vælges efter kropstype, størrelse og stil. Hvorefter der er råd om, hvordan man(d) køber ind, pakker ind og forærer. Endelig giver Katja K "de bedste tricks til, hvordan du får lingeriet af hende igen og får hende til at føle sig som verdens mest sexede (og heldige at have en kæreste som dig)." KK's medskribent er Missu Schneidermann. Oplagt fx som mandelgave, men jeg kender ingen tilsvarende guide på dansk, der er så nyttig og samtidig pikant sjov.


Berlingske tidende

d. 28. Oct. 2006

By

By

Jens Rebensdorff

d. 28. Oct. 2006