Kunstmalerens datter : svigt og misbrug bag bohemelivets facade

Camille voksede op i en kunstnerfamilie i Nordjylland som næstyngste i en søskendeflok på 4. Allerede da hun var 4 år, startede faderens seksuelle overgreb på hende, og de fortsatte frem til hun var 17, hvor hun en dag bildte ham ind, at hun havde fået en kæreste. Fra da af lod han hende i fred. Moderen var betydeligt yngre end han, umoden og selvoptaget. Hendes omsorgssvigt var lige så katastrofalt. En dysfunktionel familie kalder hun den. Det tør siges. Selvbiografien falder i 3 dele, hvor 1. del er om hendes barndom. Det er meget ubehagelig læsning. Som ret ung indgår hun et fornuftsægteskab med Hassan, der har brug for en opholdstilladelse. Et arrangement hendes veninde advarer hende imod, men som hun ikke desto mindre går ind i. Selvom der er tale om et i danske øjne højst ejendommeligt parforhold, har hun ingen grund til nogensinde at fortryde. Dels er datteren Natalie et resultat, dels svigter Hassan hende aldrig, selvom han gifter sig med en libanesisk kvinde og flytter til Beirut. 2. del er om denne del af hendes liv, mens 3. del beskriver sammenbruddet: depression, spiseforstyrrelse, pillemisbrug, økonomisk kaos, social nedtur, indlæggelser, selvmordsforsøg etc. Og vejen tilbage til livet ved gode venners og terapeuters hjælp. Velskrevet beretning med budskab til andre i lignende situation. Gode s/h fotos undstreger stemningen og ensomheden.

Read the full assessment