Jørgen, Lars og deres kammerater ser fra skolen, at politiet rykker ud. Lars løber hen for at finde ud af, hvad der foregår, og det viser sig, at der har været bankrøveri. De kvikke børnkaster sig straks over sagen, finder mystiske cigaretskod af et specielt mærke osv., og da det viser sig, at Jørgens kusine er bankelev i omtalte bank, får de også opsporet, at pengene ertransporteret væk i et net, der er syet på deres skole. Efter den sædvanlige gang dramatik opklarer de vakse børn sagen og får som altid formaninger af kriminalass. Sonne. Bogen er stadig forsynetmed en Tintin-lignende forside, og indholdet er også skåret over samme læst som seriens øvrige bind. De ulideligt kvikke børn er stadig lige irriterende i skolen - men gode på bunden - moderen erbekymret, faderen travl, men stolt osv. Børnenes sprog virker stadig ikke ægte, og den klassiske musik er stadig langhåret, som man kaldte den i 50erne. Ikke en bog, der gør noget dybere indtryk påsin læser. Til selvlæsning fraca. 11 år.