Per Stig Møller deltog som miljøminister i udviklings- og miljøkonferencen i Rio i 1992. Han fortæller om den rolle, Danmark kom til at spille på konferencen bag kulisserne og går dernæst -lige som politikerkollegaen Al Gore gør det i Jorden i balance (1993) -ind i kvalificeret diskussion af de komplekse globale problemer, vi står over for. Per Stig Møller advokerer for, at man søgerat bremse befolkningstilvæksten, og at man i stedet for nulvækst stiler mod en begrænset hensynsfuld vækst. Bogen adskiller sig fra de efterhånden mange gode titler om emnet - f.eks. Topsøe:Horisonten rundt (1992) og Meadaows: Hinsides grænser for vækst (1992) - ved også at sætte problemerne ind i et historisk/filosofisk perspektiv, f.eks. når økologernes katastrofeteorierparalleliseres med andre kulturers forestillinger om deres egen undergang, og i gennemgangen af forfatteres og filosoffers naturoplevelse gennem tiderne. En velskrevet og tankevækkende bog forlæsere med interesse for debatten om enbæredygtig udvikling.