Books / fiction / noveller

Kvindefantasier II


Description


En samling af 10 erotiske noveller, hvor en række kendte, danske kvinder sætter ord på deres hedeste fantasier. Samlingen henvender sig primært til kvindelige læsere af genren.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2021

By

By

Merete Trap

d. 10. Sep. 2021

En samling af 10 erotiske noveller, hvor en række kendte, danske kvinder sætter ord på deres hedeste fantasier. Samlingen henvender sig primært til kvindelige læsere af genren.

De 10 noveller har titler som "Nøglehullet", "Bryllupsfotografen" og "Det fortryllende one-night-stand". Fortællingerne er skrevet af kendte danske kvinder som fx Le Gammeltoft, Ditte Julie og Mathilde Norholt. Hvem der har skrevet hvilken fortælling, må man gætte sig til. Bag samlingen står manager og pr-agent Elisa Lykke, som også stod bag forgængeren Kvindefantasier.

Dette er en lækker erotisk buket, bestående af kendte kvinders frække fantasier. Det pirrer læserens nysgerrighed, at det ikke afsløres, hvem der har skrevet hvilke noveller. Der lægges ikke fingre imellem, når fantasien får frit løb, og bogen rummer alt fra ægteskaber, der piftes grundigt op til forførende møder med fremmede, men fælles for alle er masser af lyst og liderlighed. Anbefales læst i små portioner, ellers kan man få det for hedt.

Novellesamlingen 360° er også erotiske noveller, skrevet af kendte, danske kvinder dog udelukkende forfattere. Er man glad for den erotiske genre, kan man også give sig i kast med den banebrydende "Fifty Shades"-serie.