Kvinder kan ikke grille

Dametur, 2004 og Søster (kære) søster, 2005, er Ulla Taylors tidligere, glimrende bøger, og det er denne roman også, altså glimrende, men i en noget anden boldgade. Ina er en sej strigle, som nok skal klare sig vej gennem tilværelsen, på trods af at alle odds peger den modsatte vej. Skiftende fædre, en mor som er medlem af Jehovas Vidner og så lige en kræftsygdom oven i det hele. Forholdet til læreren Marco er heller ikke uden komplikationer, men da Ina overlever kræftsygdommen, ser det trods alt lyst ud. Hendes og Marcos forhold skifter hele tiden, hun er for det meste alene, får sære jobs, bliver ufrivilligt medlem af et sangkor, finder ud af at hun har talent for at kreere krydsord og ender såmænd med at blive gravid, ikke med Marco, og finde lykken og freden som hjælper ved en kirke langt fra hovedstaden. Det lyder jo alt sammen kedeligt realistisk, og kvindelitteratur-agtigt, men det er det ikke. Det er en meget morsom roman, hvor Taylor med Ina som talerør gør op med alle klicheerne og med sarkasme, ironi og humor udstiller hele den opstyltede måde, vi lever vores liv på. Fra puberteten frem til trediveårskrisen følger vi den både sarte og hårdføre Ina, og det er en rejse det er værd at tage med på. Alle der har læst om Nynne vil elske denne bog.

Read the full assessment