Kvinders løgne

Bogen er til de læsere, der kan lide "gode historier", det lyder som en kliché, men disse fortællinger er fulde af gode menneskehistorier, og det kan man aldrig få nok af. De handler specielt om kvinder, men det passer nu ikke helt, selv om den specielle vinkel har en pointe. Bogen er til novellelæsere, men da også til de mange, der støvsuger udbuddet af nye gode romaner.

Forfatteren kender vi fra Medea og hendes børn, 1998 og En munter begravelse, 2000, begge historier med ægte menneskelig varme. Det samme gælder denne, det drejer sig om store noveller med en gennemgående skikkelse. Vi følger Zjenja gennem mange år og mange af tilværelsens udfordringer. Vi oplever samtidig et nyt Rusland og en gryende åbning mod Vesten. Historiernes overskrift er løgne, alle slags, dem der skal stikke andre, såvel som én selv blår i øjnene. Der er ikke meget, der er som man lige først antager, i disse gode historier. Men der er også en stor del livsglæde og overlevelsestalent, er mange af "løgnene" mon ikke også tegn på dét? Historierne er fortalt i et dejligt både letlæst og nuanceret sprog.

Læser man Anne Marie Løn og Vibeke Grønfeldt, og her går paralliseringen på de menneskelige skildringer og det, hver på sin helt særegne måde, gode sprog. Så kunne Ulitskaja være et godt bud på noget nyt.

God bog, der fortjener en indsats fra vores side, og man må håbe, at en omtale for udbredelsens skyld finder vej til et godt dameblad.

Read the full assessment

Begavet og munter bog om kvinders liv – og det liv, de lyver sig til – i Rusland før og efter kommunismens sammenbrud. "Kan man overhovedet sammenligne mandens store løgn, den strategiske, arkitektoni...

Read review