Books / nonfiction

Kys dit kaos : livet er alligevel noget rod


Description


Om at gribe ud efter livet og favne kaos, om at række ud over sig selv og finde centrum og mening i andre mennesker og om at kaste sig ud dér, hvor oplevelserne venter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Sanne Caft

2006

Dette er en tænk-over-dit-liv bog med rum for læserreflektion. Stilen er direkte; sproget abrubt og kortfattet; meningen klar. Forfatterne er henholdvis skuespiller og præst. Bogen er bygget op dels med kapitler, hvor de skiftevis har ordet og dels kapitler, hvor de er i dialog. Teksten er typografisk brudt af udsagn eller pointer i fed og har mindelser om Nynnes dagbøger i Politiken. Illustrationer i sort-hvid kollagestil minder om illustrationerne i Camilla Stockmanns Nyforelskelse og andre cykelstyrt : udvalgte ansigtstab, 2005 som denne bog også indholdsmæsigt minder om, ligesom den minder om Stockmanns og Majse Njors Michael Laudrups tænder : en korrespondance, 2005. Budskabet i bogen er - groft forenklet - at vi er opdraget til og stræber efter at livet skal være orden, struktur og harmoni. Men forfatternes påstand er, at livet er alt andet end kontrollerbart. Det er tværtimod kaotisk, uordentligt og ustyrligt. Og ved at acceptere og favne dette kan man skabe et bedre liv og en større harmoni i sit indre. Det er en anti-simple living trossætning, som kommer til udtryk i forfatternes hurtigtflydende og causerende penne. Det er en bog, der er god at blive klog af. Anvendelig primært som fagbog om livsstil og -kvalitet og sekundært som skønlitterær bog a la chick lit i den resultatorienterede ende af spektret.



Information and editions