Books / fiction / dramatik

La Chunga : skuespil


Description


Skuespil der foregår i et småkriminelt barmiljø i Sydamerika med et farverigt og underholdende persongalleri af småkriminelle dagdrivere og den myndige kvindelige barejer, La Chunga.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Mar. 2015

By

By

Kent Skov

d. 5. Mar. 2015

Et underholdende, frivolt og erotisk skuespil, der forgår på en sydamerikansk bar blandt spillere og småkriminelle. For yndere af sydamerikansk litteratur.

To-akters skuespil for 6 spillere af den verdensberømte forfatter og dramatiker Mario Vargas Llosa. Stykket foregår på et værtshus i en søvnig provinsby uden for Lima i Peru, hvor stamgæsterne og spillefuglene "De uovervindelige": Aben, José, Lituma og Josefino holder til hver dag og fordriver tiden med at rafle med terninger. De bliver holdt i kort snor af den meget myndige og hemmelighedsfulde kvindelige barejer La Chunga, som de både frygter og beundrer. Den fåmælte La Chunga plejer hverken omgang med gæsterne eller andre mennesker, hvilket gør hende til genstand for de mandlige gæsters noget våde fantasier. Men en dag kommer alfonsens Josés nye kæreste den smukke Meche ind i baren, og hun bliver åbenlyst genstand for La Chungas interesse og et erotisk spil mellem La Chunga og Meche opstår. Da det sker blandes virkelighed og fantasi.

Der er tale om en veldrejet handling i en erotisk og ramsaltet tone og levende persontegninger. Barens kulørte persongalleri af småkriminelle dagdrivere og den kolde, myndige kvindelige barejer og deres indbyrdes erotiske magtspil er underholdende læsning.

Mindelser om Márquez, Paz og Allende - genremæssigt til Skibsdrengen.