La clemenza di Tito

"Harnoncourt ... går ned i overraskende langsomme tempi med Wienerne på den ellers genialt filmede Salzburgopsætning fra 2003 ... Kasarova synger en uforligneligt maskulin og kastratkraftig Sextus. Helt betagende. Röschmanns Vitellia er dramatisk furieforløsende, men Schades Titus får meget generende lov at grimassere sig gennem partiet som en gal mand".

Read review

"En usædvanlig klar og helstøbt tolkning, der oversætter det klassiske spil om lidenskab, forbrydelse og fyrstelig tilgivelse til tidløst menneskedrama ... Cambreling følsomt lyriske Mozart spil ... inderligt på en måde, der personligt underbygger forestillingens tekstnære intimitet".

Read review

"Instruktøren Jonathan Millers idé med at stryge alle italienske recitativer i Mozarts La clemenza di Tito (Titus) og erstatte dem med tysk tale er irriterende ... Næste punkt er, at der spilles i moderne jakkesæt i stedet for i det gamle romerske kejserrige, hvilket her heller ikke fungerer ideelt. Sangerbesætningen er derimod virkelig god med tenoren Jonas Kaufmann i titelpartiet ... Welser-Möst er ikke på sit eget højeste som Mozart-dirigent, men spændende og kompetent er han nu alligevel".

Read review

"Fantastiske Kasarova ... Kender man hende ikke, er her en perfekt anledning til at lære den bulgarske mezzosopran at kende. Hun er den absolutte stjerne i bukserollen som den fortvivlet forelskede Sextus ... Her er vi ført frem til 1930erne i en enkel fortolkning uden nogen form for overraskende twist, så man har fuld mulighed for at fokusere på stemmerne. Det fortjener Kasarova. Så rigt moduleret, dramatisk dyb og subtil en stemme finder man ikke hos nogen af hendes konkurrenter i dette parti lige for tiden ... Orkestret under Welser-Möst er præcist og fremragende energisk, og koret ondulerer de få korsteder med bravur".

Read review

"Titus er ofte betragtet som et tilbageslag eller et udslag af, at Mozart skulle tjene nogle hurtige penge. Den hopper Claus Guth heldigvis ikke på. Han koncentrerer sig om operaens egentlige emne: en konges udvikling fra ensom despot til mild humanist ... Alle sangere både synger og spiller sig langt ind i deres roller ... Lydhørt understøttet af Enlightenment-Orkestret under ledelse af Robin Ticciati ... Richard Croft sunger en rastløs desperat Titus, Alice Coote er perfekt som en kæderygende, nervøs Vitellia, mens Anna Stéphany synger Sextus med et stort vokalt overskud".

"Harnoncourt ... überrascht mit weichen, behutsamen, zerbrechlichen Tönen. Er lässt sich Zeit, gliedert den musikalischen Fluss durch ungewöhnliche Pausen, Ritardandi und Accelerandi. Den Abend über führt er mit den sängern einen zärtlich-melancholischen und dabei beklemmend intensiven Dialog über menschliche Unzulänglichkeit".

"Fremdatering til nutid ... Personerne fremstår tydeligere og som personligheder, der kan identificeres om end på Kusejs betingelser mere end Mozarts ... Det musikalske niveau er ypperligt, helt uovertruffent og gribende gennemført ... Givetvis en Clemenza di Tito, der ikke falder i alles smag; den er anderledes, men vedkommende, godt fremført i indlevet kammerspil og vidunderligt sunget".

"The singing here is on a high level ... but however hard they all try, nothing really will breathe life into this marmoreal work, which has much beauty but refuses to stir".