Hørslev har vundet stor popularitet med sine senere romaner og digte. Heller ikke denne samling vil skuffe hendes fans.
Samlingen er i 7 dele. Digtene har lange, vuggende vers. Første tre starter med opfordringen "La'os...". Senere kommer der postkort fra Laos. I en del af digtene er der to spor, dels et "jeg-spor", der knytter an til jeg'et i den givne situation, hvor hun indretter sig i en ny bolig, og dels et "omverdens-spor", der refererer fra nyheder i radio og tv, især fra vinteren og foråret 2012. De to spor fletter sig ind i hinanden og danner på den måde en arabesk: "Damen nede på første/ spiller klaver igen og Grækenland/ kan ikke betale sin gæld. Landet har i hvert fald overtrådt/ endnu en tidsfrist, dér/ dør de også af kulde." I delen "Den skærpede tone" har elskerne navne som "Den græske situation", "Finanskrisen", "Den globale opvarmning" osv. På jeg-planet gælder bekymringer pengene og den for dyre bolig. Der refereres ofte til "Hus forbi" og til hjemløse eksistenser. Mod slutningen anes en vis optimisme med en tur på Bakken og en togtur til Vejle på påskeferie. Rikke Bakman har illustreret teksterne med en række stregtegninger, der rammer stemningen af ubehjælpsomhed fint.
Hørslev skriver i traditionen for kvindelyrik tilbage fra Tove Ditlevsen. Der er ingen tvivl om, at hun har virket som inspiration for helt unge kvindelige digtere som fx Amalie Smith og Mia Degner.
Digtene er fine. De rammer den enlige kvindes usikkerhed og skiftende stemningers godt.