Books / fiction for children / gys

Lad de små børn komme -


Description


Tegneserienoveller. Tre korte gyserhistorier, hvor børn og unge befinder sig på det forkerte tidspunkt og erfarer, at man ikke altid kan skue hunden på hårene.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Aug. 2003

By

By

Steffen Kronborg

d. 5. Aug. 2003

To unge fyre beslutter sig for at begå indbrud hos en ældre kvinde, som uheldigvis for dem er i stand til at se ind i fremtiden. En dreng overfaldes af et monster, da han leder efter sin fodbold i kælderen til et gammelt hus. Og en pige går hjem med den helt forkerte af de to fremmede, der henvender sig til hende, mens hun venter på sin mor. Sådan lyder handlingen i Lasse Bo Andersens tre små gysernoveller, som hver især er så korte, at de kun lige når at anslå en stemning inden den afsluttende pointe. Samtidig betyder den ultrakorte form, at plottet i de tre små historier både rummer indlysende brist i fortællelogikken og uformidlede overraskelseseffekter. Gysernovellerne er rene skitser, og deri svarer de udmærket til Lasse Bo Andersens billedside, der bedst kan betegnes som skitseagtig med en meget kraftig stregføring. De sort-hvide tegninger uden mange detaljer rummer imidlertid en stor udtryksfuldhed, som i kombination med en levende og virkningsfuld sideopbygning bestemt ikke savner karakter og kvaliteter. Tegnerens uomtvistelige talent kunne godt fortjene et bedre manuskriptmæssigt oplæg end disse bagatelagtige gyserudkast for unge og voksne.


Strip!

Nr. 25 (2004)

By

By

Martin Weinreich

Nr. 25 (2004)