Books / fiction for children / roman

Lænker


Description


Bogen beskriver fire personers oplevelser med slaveri: den engelske købmandsdatter Juliet, den nigerianske købmandssøn Hassan, slavepigen Gbodi og den skotske bondedreng Dand. De har forskellige synsvinkler på slaveri, men udsættes alle for barske oplevelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2000

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 22. Aug. 2000

Handlingen i Lænker beskriver en slavetransport over Atlanten i 1794. Slaveproblematikken belyses gennem fire personers synsvinkel: Juliet, en rig, engelsk handelsmands datter, Dand, en fattig, skotsk skibsdreng, Hassan, en velhavende, arabisk slaveopkøbers søn og Gbodi, en afrikansk, tilfangetagen pige. De begivenheder, vilkår og handlinger de udsættes for i den særdeles spændende og medrivende fortælling forandrer dem og giver dem indsigt og handlemuligheder. Så under den ydre handling står der meget på spil. Det handler om kvinders selvbevidsthed og handlekraft i en ekstremt mandsdomineret verden, og det handler om at lave om på tingene, at ændre verden. Intet mindre. De ufattelige og umenneskelige lidelser de tilfangetagne afrikanere udsættes for beskrives minutiøst og meget detaljeret og danner baggrund og grobund for personernes handlinger og overvejelser. Den centrale person her er Juliet, der deltager i rejsen forklædt som sin bror og som efterhånden får øjnene op for slaveriets umenneskelige træk. Men det er bogens styrke at den også inkorporerer samtidens synspunkter og lader dem komme til orde gennem det store og brogede persongalleri. Bogen er ganske enkelt fremragende, både hvad angår sprog, indhold og spænding. 8.-10. kl., fælleslæsning, slaveri, fattigdom.


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2000

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 22. Aug. 2000

En velskrevet og barsk bog for især unge om slaveri - baggrunden for og betydningen for alle parter. Handlingen foregår i 1794-95, men problemstillingen om umenneskeliggørelse er universel og tidløs. Den 16-årige Juliet er som engelsk købmandsdatter vokset op med slaveri som nødvendig for familiens økonomi. Hun konfronteres med slaveriets andre sider gennem deltagelse i en indkøbstur med familiens skib til Afrika og følgende leverance af slaver på Jamaica. Læserne konfronteres med slaveriets mange og usympatiske sider gennem 3 andre personer: den 14-årige købmandssøn Hassan fra Niger, hvis far er slaveopkøber og mellemhandler, og som selv bliver solgt som slave; den fattige landsbypige Gbodi, der tages til fange og sælges som slave; den 14-årige bondedreng Dand fra Skotland, som bondefanges til en 5-årig kontrakt som skibsdreng og de facto-slave på livstid. Læserne, der bør være godt læsende unge fra 13 år, følger personerne samtidig, og de får på den måde forskellige vinkler på den samme situation. Bogen kan på den måde læses som en dramadokumentarisk roman, men holdningen er helt klart imod slaveri, og hovedpersonen, Juliet, tager til sidst også afstand fra familiens deltagelse i denne handel. En stærk bog.