Books / fiction for children / billedbøger

Lær at læse med Høne og Mus og Muldvarp


Description


Billedbog med 8 korte historier om Høne og Muldvarp, der er på vej hjem til deres ven Mus, men rejsen er lang. Teksten er delt, således at noget er til højtlæsning for børn fra 5 år, og noget er til samlæsning mellem voksen og barn fra 7 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Aug. 2023

By

By

Henriette Camilla Jensen

d. 18. Aug. 2023

Billedbog med 8 korte historier om Høne og Muldvarp, der er på vej hjem til deres ven Mus, men rejsen er lang. Teksten er delt, således at noget er til højtlæsning for børn fra 5 år, og noget er til samlæsning mellem voksen og barn fra 7 år.

I "Høne og Mus" bor Høne alene i hønsehuset. Hver dag kommer Mus på besøg, og så finder de på sjove ting for at få tiden til at gå. De laver regnvejr med Hønes drikkeskål, og de begraver en ballon og håber på et ballontræ. Til sidst får de en ny ven, da Muldvarp graver sig op i hønsehuset. I "Høne og Mus og Muldvarp" har Muldvarp gravet en udgang fra hønsehuset, så nu kan Høne komme med ud og besøge Mus. På vej til Mus prøver de en vippe, rider på en hest og låner en vogn af en havenisse. Bøgerne afsluttes med små opgaver. Hver bog har 8 korte historier på 5-8 sider. Start og slutning i hver historie skal læses af den voksne, mens midten er lettere og kan læses af barnet. Teksten i midten har lixtal 9, og består af dialog med farvet tekst efter hvem der taler. Bøgerne har helsidetegninger og tekst på næsten alle sider. Vi kender forfatter og illustrator fra Hvordan laver man en baby?.

Søde historier om hvor vigtigt det er at have venner og hvad man kan lave for ikke at kede sig. Teksten er godt opsat med tydelig forskel på det, den voksne skal læse, og det letlæselige til barnet. Tegningerne er søde og passer til historierne.

Minder om venskabet mellem Mor Muh og Krage i Dengang Mor Muh mødte Krage.