Books / fiction for children / billedordbøger

Lær nye ord


Description


Billedbog. Sammen med Kasper Kat og hans venner kan du bl.a. lære om farver, modsætninger og former og alfabetet samt at tælle til ti og mere endnu.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Sep. 2009

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 14. Sep. 2009

De to billedbøger - en tingfinder og en om begrebsindlæring og ord, kan bruges sammen med børn fra ca. 2 år. De egner sig bedst til brug i hjemmet, for et eller to børn og en voksen.

To billedbøger i Scarrys univers - Den travle by der også findes som tegnefilm på DR og udgivet på dvd, men jo først og fremmest referer til en række billedbøger med Vi har så travlt (udgivet første gang 1997, og senest 2. udgave 2005) i spidsen, hvor vi som her møder Kasper Kat og venner. Mød Kasper og alle hans venner er en tingfinder bog med små opgaver - ting der skal findes - og sidestore illustrationer i den kvadratiske bog. Baggrundene er tegnet med tykkere konturstreger og mindre detaljeringsgrad end figurerne, det giver en lidt underlig virkning på perspektiverne. I Lær nye ord kommer vi vidt omkring på få sider; alfabetet, kroppen og vi tæller til ti og lærer om modsætninger mv. Figurerne er i de fleste tilfælde tegnet på hvid baggrund. Teksten er enkel og ligefrem. Alle illustrationer er i Scarrys stil. Forsider og omslag dækker for indhold.

Sammenlignet med andre tingfinder-bøger vi har, er Mød Kasper og alle hans venner i den allerletteste ende, men desværre er der ikke meget charme i den. Lær nye ord ligner en del del pegebøger og billedbøger, og fungerer fint, og skiller sig mest ud fordi det er i Scarrys univers.

Det er for mange en smagssag, om man kan lide Scarrys univers eller ej. Disse to billedbøger er brugbare, men ikke spor uundværlige.