Books / nonfiction for children / gåder

Læs og gæt gåder


Description


En samling af 44 letlæselige gåder for børn, der er i gang med den første selvstændige læsning.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Aug. 2018

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 2. Aug. 2018

"Læs og gæt gåder" - en samling af 45 letlæselige gåder for børn, der er i gang med den første selvstændige læsning. For 7-8-årige / 1. kl.

Bogen er inddelt i 5 afsnit, idet gåderne er en revideret samling af fem tidligere hæfter - se fx Læs og gæt gåder. [Bind] 2. På første side ved hvert afsnit viser en billedordbog ord og begreber, børnene skal læse. Hver gåde fylder to sider. På 1. side får læserne nogle udsagn om den ting, man skal gætte. På efterfølgende side er en tegning af løsningen. Nederst på tekstsiden er vist små billedikoner med billedtekster. Det er ord, der anvendes i brødteksten. Disse ord er sat med blåt. Hvis et ord er sat med grønne typer, har ordet været vist før og forventes kendtLæs og gæt gåder. Bind 2.

Gåderne er læsepædagogisk bearbejdede og meget lette at læse, lix på 4, og der er anvendt orddeling. Den er oplagt til oplæsning og til børns indbyrdes leg. Bogen har et hårdt omslag, der viser en mus. Der er tænkt meget i det visuelle, idet billedordbøger samt billedikoner med tekster nederst på siden understøtter barnets læsning. Alle illustrationer er tegnet i en enkel streg, og de er alle i farver. Løsningerne er ting eller dyr, børn formodes at kende til - en sko, en mus, en kam etc.

Man kan finde mange andre gådebøger for de yngste fx Hvornår ved man, at der er en elefant i køleskabet? Forfatteren Keld Petersen har tidligere udgivet flere lignende gådebøger.