Books / nonfiction for children / kort

Læs selv om landkort


Description


Matematik på en ny måde. Jorden er rund, men landkort er flade. Derfor er det svært at tegne et præcist landkort. Bogen indeholder opgaver med løsniinger. Fra 12 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. June 2005

By

By

Henrik Munch Halvorsen

d. 6. June 2005

Serien Læs selv matematik fungerer som en slags frilæsningsmatematik for de 12-15-årige. Bøgerne kan anvendes til værkstedsundervisning eller som supplement til den daglige matematikundervisning for klassens fagligt stærke elever. I 2002 udkom 6 titler i serien og nu kommer der 6 nye titler i et større format, som indeholder flere sider og er i hardback, hvilket er en klar forbedring. Bøgerne behandler forskellige matematiske begreber som logik, mål og landkort. De indledes med en kort præsentation af det faglige stof i et sprog, der passer til målgruppen, og med en god humor. Sidst i bøgerne findes 3-4 opgaver samt en facitliste, som ikke kun indeholder facit, men også forklarer hvordan facit er fundet. Det faglige stof er med bøgernes meget korte omfang meget komprimeret og kræver en god matematisk forforståelse. Jørgen Stamp har lavet illustrationer til bøgerne. Illustrationerne rammer bøgernes sproglige tone godt, men henvender sig desværre til de lidt yngre læsere. Materialet er beregnet til selvstændigt arbejde, men en del af opgaverne er så svære, at mange elever ikke kan løse dem uden hjælp fra en voksen. Bøgerne henvender sig derfor overvejende til de fagligt stærke elever og kan være en god hjælp for matematiklærere til at differentiere undervisningen.